I glasset præsenterer vinen sig med en flot rubinrød farve og en liflig duft af røde bær, varme krydderier og en ganske let parfume.
I munden fremstår vinen blød og elegant. Den er drevet af blomme, røde bær og med en note af lakrids i udgangen, som slutter med en frugtsyre, der giver en rigtig flot friskhed til vinen. Dette er en vin, der især vil gå godt til mad. Prøv den til pastaretter, pizza, afskåret pålæg eller lidt kraftigere retter med kylling.
Vinen er lavet uden involvering af hverken appassimento eller fadlagring, så den bibeholder alle dyderne fra frugten.
Server gerne ved 16-18 grader. Vinen behøver ikke at blive dekanteret, da den er lavet til at blive nydt uden de store forberedelser.




